Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Sofie og går til daglig på Niels Brock Innovationsgymnasiet på Frederiksberg. Som person er jeg engageret, positiv og imødekommende. Jeg nyder at gå i skole og lære nye ting, og derfor vil jeg rigtig gerne hjælpe andre med at gøre deres skolegang til en rar oplevelse, ikke noget man føler er svært eller ubehageligt.
Jeg har erfaring med at hjælpe både venner og min lillebror med lektier og afleveringer. Som underviser tilpasser jeg undervisningen efter den enkeltes måde at lære på, da jeg ved, at alle lærer forskelligt. Jeg forklarer tingene på en måde, der giver mening for den enkelte, og lægger stor vægt på tålmodighed. Jeg har fuld forståelse for, hvis noget er svært, og jeg er altid klar til at forklare på en ny måde eller tage en kort pause, hvis det er nødvendigt. Hvis en elev har særlige behov, gør jeg mit bedste for at tage hensyn og skabe et trygt og støttende læringsmiljø.
Jeg underviser hos GoTutor, fordi de prioriterer, at undervisningen er positiv og motiverende. Det er vigtigt for mig, da det ikke kun gør læring lettere, men også styrker elevens selvtillid i skolen.
Jeg ser frem til et godt undervisningsforløb og er sikker på, at vi sammen kan styrke dine færdigheder i de fag, der udfordrer dig.