Hej og velkommen til min undervisningsprofil :-)
Mit navn er Johanne. I min fritid er jeg sammen med mine venner og familie, går i fitness, strikker og hygger med min hund.
Til dagligt læser jeg dansk/kommunikation på 6. semester ved Aalborg Universitet, hvor jeg også er mentor for de nye studerende på første semester. Jeg brænder for mit fag, og jeg har samtidig interesse for engelsk, historie og samfundsfag.
Ingen lærer ens, og sammen finder vi en læringsmåde for dig - som også gerne skal være sjov! Jeg er meget tålmodig og forklarer gerne tingene igen eller på flere måder. Jeg vil gerne hjælpe dig med at blive bedre fagligt og få selvtillid i dine fag, da de to ting hæger uløseligt sammen. Jeg er jordnær, struktureret og pålidelig, så du kan altid regne med mig.
Jeg har tidligere været lektiehjælper for en pige i niende klasse, og jeg fandt ud af, at hun var godt med fagligt, men at hun manglede selvtillid. Jeg skabte et trygt rum, og hun udviklede sig meget og klarede sin eksamen så flot. Jeg har også hjulpet min søster, som er ordblind, med at lære at læse, lave opgaver og skrive stile. Derfor kan jeg også hjælpe dig, hvis du har lignede udfordringer.
Jeg er tutor, fordi jeg brænder for dansk og elsker at hjælpe og se børn og unge udvikle sig. Jeg kan både møde dig online og i Aalborg.
Jeg glæder mig til at møde dig!
Mange hilsner
Johanne