Hej!
Mit navn er Mille, og jeg skal starte med at studere folkesundhedsvidenskab efter sommerferien.
I min hverdag holder jeg meget af at læse og fordybe mig i diverse kreative projekter, jeg er især glad for at bygge forskellige ting. Ellers har jeg spillet virkelig meget fodbold og er glad for at bevæge mig. Jeg er meget socialt anlagt og fungerer bedst, når jeg får et skud god energi fra mine venner og min familie omkring mig.
Jeg har været fodboldtræner for mit eget fodboldhold og arbejdet i en børnehave, hvilket betyder, at jeg finder stor glæde ved at lære fra mig. Det er nok også derfor, at jeg synes, at det at være en lektiehjælper er et skønt arbejde. Der findes jo næsten intet bedre, end når man kan følge en andens udvikling i stort som småt og endda være med til at hjælpe den person med at styrke sine færdigheder. Det handler i høj grad om at genfinde troen på sig selv. hvilket vil afspejle sig på flere niveauer. Det er så vigtigt!
Jeg har før været lektiehjælper i kemi og dansk på mit gymnasium.
Den ideelle undervisning for mig handler først og fremmest om at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at lave fejl. I næsten alle fag handler det om at kunne mestre det basale, for at man kan mestre det mere komplicerede. Derfor tænker jeg, at jeg vil starte med at fokusere på det basale, men det skal selvfølgelig vurderes ud fra den enkeltes behov. Senere hen kan jeg også introducere nogle gode studiemetoder.