Mit navn er Sofie, og jeg går i 1.g. Jeg har altid haft en stor interesse for sprog og klarer mig rigtig godt i de sproglige fag. Gennem hele grundskolen opnåede jeg topkarakterer i både mundtlig og skriftlig dansk, engelsk og tysk, og derudover er jeg flydende i russisk. Min passion for sprog har gjort, at jeg elsker at hjælpe andre, og jeg har tidligere hjulpet både mine yngre søskende samt klassekammerater med deres faglige udfordringer.
Som lektiehjælper lægger jeg vægt på, at eleven føler sig tryg og godt tilpas. Jeg tror på, at man lærer bedst i et miljø, hvor man tør stille spørgsmål og begå fejl. Derfor tilpasser jeg altid undervisningen til elevens niveau og behov og bygger den op i små, overskuelige trin. Det er vigtigt for mig, at der er plads til både faglig udvikling og små succesoplevelser undervejs.
På vores første møde bruger jeg tid på at lære eleven at kende og få afstemt forventninger, så vi sammen kan finde den undervisningsform, der passer bedst. Jeg opmuntrer altid til at stille spørgsmål – for der findes ikke noget, der hedder et dumt spørgsmål!
Jeg tror på, at alle kan lære, når de får den rette støtte, og jeg vil gøre mit bedste for at gøre læring både forståelig og motiverende.
Jeg glæder mig til at hjælpe og ser frem til at høre fra jer!