Mit navn er Helena, og jeg er din nye underviser.
Som person er jeg ansvarsbevidst, positiv og tålmodig, og jeg lægger meget energi i at udføre opgaver der bliver mig stillet på en tilfredsstillende måde. Det er vigtigt for mig, at dem omkring mig har det godt, og jeg har stor respekt for at folk lærer forskelligt, og i forskelligt tempo. Jeg lægger vægt på at undervisningen skal være spændende, og vække en naturlig nysgerrighed til faget, selvom man synes at faget er udfordrende. Derudover lægger jeg vægt på struktur, da det giver et overblik i et fag, som man ellers har mistet forståelsen for.
Jeg har erfaring med undervisning, da jeg i min gymnasietid har arbejdet i gymnasiets studiecenter, som er et sted hvor elever fra uddannelserne STX, HHX, IB og 10.klasse, kan få hjælp til afleveringer og lektier i alle fag. Jeg kan godt lide at vejlede og hjælpe andre, og det gør mig glad, at kunne hjælpe og motivere folk der har svært ved matematik eller fysik.
I min fritid dyrker jeg sport, spiller musik, samt er sammen med familie og venner. Jeg har stor interesse for matematik og fysik, og jeg har i gymnasiet haft begge fag på A niveau. Derudover elsker jeg at nørde forskellige områder som bl.a. geografi, astronomi og sport.
Jeg er denne sommer blevet student fra Nyborg gymnasium (STX), og holder nu et sabbatår. Jeg har stor passion for at rejse, og skal i mit sabbatår bl.a. til Nepal, og igennem frivilligt arbejde undervise nepalesiske børn i engelsk. Derudover skal jeg på et højskoleophold, der går til Costa Rica, Ecuador og Galapagos. Efter mit sabbatår påtænker jeg at påbegynde en naturvidenskablig uddannelse.
Jeg ser frem til at møde dig, og blive din nye underviser :)