Hejsa - og velkommen til min profil!
Jeg hedder Molly og jeg er en udadvendt og engageret person, som elsker sprog og læring. I min fritid nyder jeg at være sammen med mine venner, spille klaver og bruge tid på ting, der udvikler mig både fagligt og personligt. Jeg er især passioneret omkring engelsk og fransk, som altid har været nogle af mine yndlingsfag.
Jeg havde fransk på A-niveau i gymnasiet, hvor jeg fik 12 i både skriftlig og mundtlig eksamen. Engelsk havde jeg på B-niveau, hvor jeg fik 12 og 12, og da engelsk samtidig er mit modersmål, føler jeg mig meget tryg ved at undervise i det, også på højt niveau.
Som underviser er jeg tålmodig, positiv og god til at skabe en afslappet stemning, hvor eleven føler sig tryg ved at stille spørgsmål. Jeg ønsker ikke kun at hjælpe elever med bedre karakterer, men også med at få mere selvtillid i fagene. Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for elever og hjælpe dem med at opdage, at sprog sagtens kan være både spændende og sjove at lære.