Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Michael. Jeg ser meget frem til at komme ud til dig og dit barn, for at få skabt en tryg relation, netop så jeg kan hjælpe dit barn med at opnå det ønskede resultat.
Jeg går meget indenfor at lytte til elevens behov og sørge for, at han/hun føler at de er i trygge rammer, når vi sidder og arbejder sammen. Jeg går op i at finde elevens interesse og faglige niveau, og på den måde koble det sammen til en produktiv og motiverende undervisning.
Jeg er lærerstuderende på lærersemniaret på UCL, hvor jeg har valgt indgangsfaget i matematik. Jeg har derudover arbejdet som lærervikar i næsten et helt skoleår i mit 2. sabbatår. Jeg blev inspireret til dette, grundet at begge mine forældre er folkeskolelærere, og jeg har vokset op med pædagogikken bag undervisning gennem hele mit liv. Her i sommerferien har jeg også boet en uge på højskole med SUK, hvor jeg har været personlig hjælper for borgere med særlige behov, og dertil delvis underviser gennem ugen også.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi at jeg undervejs i klasselokalet som lærervikar fandt ud af at jeg er meget glad for at hjælpe eleverne med at føle sig trygge og tilpasse i klasselokalet, samtidig med at jeg er glad for at være nærværende og engageret i elever som har brug for hjælp.
Som person er jeg meget udadgående, sjov, omsorgsfuld, rummelig, tålmodig og meget glad for at bruge tid med andre mennesker. Selvfølgelig kan jeg også godt lide en fredag aften på sofaen med en god film og snacks, eller inde foran min computer og spille lidt computer. Derudover elsker jeg sport generelt, og jeg spiller selv fodbold i klub 2 gange om ugen.
Jeg glæder mig til at komme ud og møde dig og dit barn og gøre en forskel!