Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er et kreativt og analytisk menneske, der altid har beskæftiget sig med historier - både at skrive, fortælle og forstå.
Jeg underviser i Mundtlig Formidling ved Syddansk Universitet, som handler om at formidle og undervise. Jeg har undervist i folkeskolen, gymnasiet, højskoler og efterskoler i over 25 år, og jeg skaber god undervisning ved at tage udgangspunkt i elevens kompetencer og interesser, for der i gennem at forsøge at skabe et overblik og en indsigt for eleven, der til sidst gør at vi kan lægge en realistisk plan og gennemføre den.
Dialogen, der skubber eleven afsted, er det vigtigste. Vi er sammen om det her.
Jeg elsker at finde på nye vinkler ind i et emne eller at bruge andre læringsmetoder end de traditionelle.
For mig er glæden ved faget det grundlæggende - enten at finde den eller genfinde den.
Jeg sidder iøvrigt som frivillig ved Børnetelefonen og har selv 3 børn, men kun én kone. Jeg elsker teater, historier og mysterier :-).
Mange hilsner Christian