Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Esben og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Horsens Gymnasium, hvor jeg har studieretningen biologi og kemi. Jeg brænder særligt for det naturfaglige og at lære fra mig.
Min ambition er at skabe en undervisning, som er tilpasset den enkelte, uanset hvordan de lærer bedst. Om det er gennem lege, spil, quizzer, modeller, samtale eller noget helt andet. Derfor har jeg valgt at blive tutor og forhåbentligt hjælpe nogen til at have en lidt nemmere skolegang.
Kort om mig:
Jeg har som skrevet valgt biologi/kemi-studieretningen, hvilket var et valg af ren interesse. Biologi er uden tvivl det, jeg vil gå videre med, men der er nu stadigvæk intet som en god ligning.
Min interesse for biologien kommer nok af min glæde for naturen. Det er en glæde, som jeg dyrker igennem dykning og fridykning. Dykningen er noget, jeg har dyrket i lang tid, men jeg finder også tid til mine andre hobbyer, såsom klatring og fitness. Jeg elsker selv at klatre, men nyder også at træne og instruere de 10-18-årige, der er på det klatrehold, hvor jeg er træner og instruktør.
Jeg har de sidste år også dyrket min glæde for naturen gennem forskellige grønne initiativer og naturorganisationer. Det er en måde, hvorpå jeg kan komme ud i naturen og samtidigt arbejde med den og rigtigt opleve den.
Én af disse organisationer er mit gymnasies grønne råd, da jeg er meget aktiv på min skole, hvor jeg også deltager i forskellige undervisningscamps og udvekslingsprogrammer.
Nu lyder jeg, som om jeg hele tiden er i gang med det ene eller det andet, men jeg er godt nok også god til bare at slappe af med en god bog eller nogle computerspil fra tid til anden.
Det var lidt om, hvem jeg er. Jeg glæder mig til at ses!