Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Casper. Efter sabbatår med rejser, arbejde og en tur i Den Kongelige Livgarde, besluttede jeg mig for at læse til ingeniør inden for bioteknologi på Aarhus Universitet, hvilket jeg er i gang med i øjeblikket.
Jeg elsker at være aktiv ved enten at løbe, cykle, træne eller lave fede ting med kammeraterne. Jeg har arbejdet som lærervikar i mine sabbatår, så jeg har gode erfaringer med at undervise fra 0. til 9. klasse. Desuden er min mor gymnasielærer, så jeg er vokset op i et sundt læringsmiljø.
Udover at have arbejdet som lærervikar, har jeg siddet som teknisk supporter ved et teknikfirma, så jeg er også udstyret med en god portion tålmodighed, når tingene ikke lykkedes første gang.
Jeg glæder mig meget til at møde min kommende elev!