Velkommen til min underviserprofil!
Jeg går til daglig på en STX-uddannelse i Horsens, hvor jeg også bor med min søster. Jeg kan godt lide at læse og være sammen med mine venner i min fritid. Udover det er jeg med i diverse klubber på min skole, eksempelvis i en bogklub og medlem af caféudvalget. Generelt kan jeg godt lide at være social og være en del af fællesskaber.
Jeg er ansvarsbevidst, udadvendt og positiv og så elsker jeg at lære fra mig. Som underviser vil jeg skabe et trygt rum, hvor man er tryg ved hinanden og der er plads til fejl og pusterum. Jeg vil hjælpe eleven til forståelse, og hjælpe dem til en følelse af succes og tilfredsstillelse. Det vil jeg gøre ved at tage højde for den individuelle elevs behov, og jeg vil gerne at man kan have en samtale og sammen nå frem til forståelsen.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg som sagt elsker at lære fra mig og elsker at hjælpe andre generelt. Jeg synes at dét at gå i skole er meget givende og giver god mening for mig. Jeg ville elske at kunne hjælpe elever med at få det nemmere i skolen og motivere dem til at have lyst til skole.
Jeg glæder mig til at møde dig!