Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Emily, og jeg er i gang med mit 4. semester i en bachelor i Fransk sprog og kultur på Københavns Universitet. Selvom jeg er født og opvokset i Luxembourg, gik jeg på en engelsksproget skole. I skolen studerede jeg engelsk og fransk på A-niveau samt spansk på B-niveau.
Jeg brænder virkelig for sprog, og jeg overvejer endda at blive gymnasielærer senere hen. Jeg tror, at jobbet som tutor vil være en fantastisk mulighed for mig, da det vil hjælpe mig med at forstå, hvad forskellige elever har brug for, samtidig med at jeg kan dele min passion for sprog med andre.
Jeg ser virkelig frem til at hjælpe dig eller dit barn med at nå jeres mål og udvikle jer fagligt!
Med venlig hilsen, Emily