Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Katharina og jeg har en bachelor i statskundskab fra KU og læser nu en bachelor i jura på KU. Jeg er meget nysgerrig og generelt glad for alt der vedrører sprog og samfundet.
Jeg har en helt særlig forkærlighed for fransk og er nok det man vil kalde frankofil, derfor er det også det fag, jeg meget gerne vil undervise i. Jeg har læst et semester som udvekslingsstuderende på Sciences Po i Paris, hvor jeg havde ét fag som var fransk sproget. For at Sciences Po kunne tillade, at man fulgte et fag på fransk skulle man gennemføre en DELF B2 test, hvorfor jeg har taget sådan en test i maj 2024. Jeg har efterfølgende øget mit niveau, som derfor nu ligger på grænsen til C1, hvilket vil sige flydende.
Jeg har selv udarbejdet en fransk lærebog, som jeg vil kunne tage med henblik på at styrke netop dit barns fransk færdighed. Mit største ønske vil være, at dit barn efter min undervisning selv opnår en lige så stor kærlighed for fransk som mig, og at det ender med at være drivkraften.
Derudover ønsker jeg også at undervise i samfundsfag, hvilket jeg er egnet til både gennem mine resultater på gymnasiet i, men særligt også gennem min bachelor uddannelse i statskundskab.
Jeg ser frem til at høre fra jer og glæder mig til at hjælpe dit barn med at genfinde lysten til læring.