Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder August og til daglig går jeg på HTX med studieretningen matematik/fysik. Jeg er rolig, tålmodig, positiv, tillidsvækkende og nysgerrig. Jeg kan godt lide at tilbringe tid med familie og venner. Blandt mine interesser er, at jeg går i bogklub og er glad for at læse, spille computer med vennerne og dyrker klatring og badminton.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg altid har været glad for både at tilegne mig viden og give den viden videre. Jeg er ofte blevet spurgt om hjælp af klassekammerater, og har været frivillig underviser i Coding Pirates, som er et fritidstilbud for børn, der interesserer sig for teknologi. Det har givet mig erfaring, jeg kan bruge som tutor. Jeg er motiveret af at se eleverne udvikle deres selvtillid og faglige kompetencer indenfor faget.
Som underviser har jeg relevant erfaring, i at undervise og forklare i børnehøjde. Jeg er selv glad for at gå i skole, derfor går jeg op i at skabe en motivation for faget, så det faktisk er sjovt at lære, det gør jeg ved at skabe små succesoplevelser. Jeg er god til at forklare ting fra flere perspektiver, og jeg prøver også at skabe en lidt dybere forståelse, som gør at det føles som noget der rent faktisk giver mening.
Jeg er fagligt stærk. Jeg har afsluttet folkeskolens afgangseksamen med et snit på 11,3 og en fraværsprocent under 1%. Jeg har fået 3 diplomer i matematikkonkurrencen Georg Mohr, og er blevet valgt til ATU (akademiet for talentfulde unge).
Jeg glæder mig til at møde dig (: