Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Anton og jeg er i øjeblikket i gang med en STX-uddannelse på Nærum Gymnasium, hvor jeg har studieretningen Matematik A, Fysik A og Kemi B. Jeg har et stærkt fagligt fundament, hvilket jeg anvender aktivt i mit arbejde som tutor.
Jeg har erfaring som underviser, da jeg ved siden af min skole og GoTutor hjælper en 9. klasse elev med eksamensforberedelse, da han har et ønske om at være klar til de kommende afgangsprøver i matematik. Allerede efter blot to undervisningsgange er det lykkedes os at løfte hans niveau markant – fra aldrig at have fået over 4 til nu at få 35 ud af 50 rigtige, hvilket svarer til et solidt 7-tal.
At formidle det faglige på et niveau, som alle forstår, er meget vigtigt for mig. Derudover mener jeg, at det er væsentligt at skabe et trygt læringsmiljø, hvor eleverne føler sig motiverede og har lyst til at lære - også efter forløbet er slut.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!