Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Naya, og til daglig er jeg i gang med en HTX-uddannelse med studieretningen Bioteknologi A og Engelsk A. Jeg er smilende, lærenem med masser af gåpåmod og vild med at arbejde sammen med og omkring mennesker. Jeg har arbejdet siden jeg var 13 år, hvor jeg startede som hjælpetræner på en rideskole og senere som underviser samme sted med op til 12 børn til hest og forældre på sidelinjen.Min erfaring har lært mig at tale med forskellige mennesker, holde hovedet koldt i stressede situationer og altid huske et smil på læben uanset situationen.
Privat bor jeg i Smørum med min mor, lillebror Luca og vores hund Max, og så har jeg haft hest siden jeg var 9 år. Jeg har kørekort og er vokset op tosproget med dansk og engelsk.
Jeg ser meget frem til at møde dig!
Med venlig hilsen,
Naya