Halløjsa!
Mit navn er Asbjørn. Jeg er færdiguddannet STX-student og bor lige nu i Aarhus, hvori jeg studerer Filosofi.
Det er en nydelse for mig at lære fra mig, både fordi jeg holder af at hjælpe mennesker - og især elever - videre, men også fordi det at arbejde med fagene for mig altid er spændende, hvormed forberedelsen sker med lyst og ildhu.
Min største interesse findes i humaniora, hvor kultur- og litterærfag som Historie og Dansk særligt vækker en iver. Derudover breder mine evner (og nysgerrighed) sig dog også til matematik og idræt, samt mange andre fag.
Jeg er en meget tålmodig person og er yderst rummelig overfor fejl. For mig er disse fejl udelukkende et grundlag eleven senere kan bygge videre på. Dette afspejles i min undervisning, da jeg forsøger og håber at skabe et fundament for yderligere læring og (måske) yderligere interesse.
Det vil kun være med imødekommendende åbenhed, at jeg møder, hver eneste elev ligegyldigt, hvordan de er blevet formet af livet. Jeg ønsker blot at skabe de bedste rammer for læring, og derfor er jeg også mere end villig til at ændre min undervisning så den passer bedre til det enkelte menneske.
Jeg håber, at vi kan finde ud af noget:)