Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Asta Pi. Til daglig er jeg i gang med en HHX-uddannelse på Niels Brock, hvor jeg har studieretningen business elite. Det betyder at jeg har dansk, engelsk, afsætning og virksomhedsøkonomi på A-niveau. Jeg elsker Dansk, hvilket er mit yndlingsfag, men er generelt glad for skole og underviser derfor i mange forskellige fag.
Ved siden af skolen arbejder jeg som svømmetræner, hvor jeg underviser børn og unge på forskellige niveauer. I min fritid svømmer jeg selv og bruger tid med mine venner.
Som person er jeg energisk, omsorgsfuld og ansvarsbevidst. Jeg er vant til at tage initiativ og trives med at arbejde med mennesker, hvilket også afspejler sig i min undervisning. Jeg er opmærksom på at møde elever i øjenhøjde og skabe en tryg og glad stemning, hvor der er plads til at stille spørgsmål og lave fejl.
Jeg har erfaring med undervisning gennem mit arbejde som svømmetræner samt som undervisningsassistent på Talentcamp på Dansk-linjen. Derudover har jeg hjulpet børn fra min gård og mine fætre med lektier. Jeg har derfor i forvejen god erfaring med at undervise og tilpasse undervisningen, så alle kan følge med.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at lære fra mig og hjælpe andre med at udvikle sig fagligt. Jeg synes, det er motiverende at se elever få større forståelse og selvtillid, og jeg oplever samtidig, at jeg selv lærer og udvikler mig gennem undervisningen.