Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Storm, og jeg er en rolig, tålmodig og engageret person med stor interesse for læring og formidling. I min fritid spiller jeg fodbold, hvilket har lært mig samarbejde, struktur og vedholdenhed – noget jeg også bringer med ind i min undervisning.
Som underviser skaber jeg trygge rammer, hvor eleven føler sig set og motiveret, og jeg tilpasser undervisningen til den enkelte. Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at gøre en forskel og hjælpe børn og unge med at genvinde troen på egne evner.
Jeg nyder i højere grad at undervise på gymnasieniveau, da det stimulerer mig mere end at undervise på folkeskoleniveau. Dog underviser jeg også meget gerne på folkeskoleniveau i matematik, som er én af mine spidskompetencer.
Jeg ser frem til at møde min kommende elev!