Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Stine, og jeg bor i Århus sammen med min kæreste. Til daglig studerer jeg til lærer på UCL i Jelling. Inden jeg startede på læreruddannelsen har jeg læst en Prof. Bachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i sundhedsfremme og forebyggelse, med meget fokus på formidling og undervisning af ernæring og mental sundhed. Efter 1,5 års overvejelse er jeg startet på læreruddannelsen, da jeg brænder for at undervise og udvikle børn og unge, både fagligt og personligt.
Jeg har tidligere erfaring med at undervise som lærervikar, samt som gymnastiktræner og på madlavningshold for børn og unge.
Jeg bliver beskrevet som åben, imødekommende og tryghedsskabende. Jeg brænder for at give elever succesoplevelser og redskaber til et nemmere skoleliv. Desuden holder jeg meget af samværet med andre mennesker og at dyrke fællesskabet. Dette kommer også til udtryk i mine fritidsinteresser, hvor jeg er dansetræner på et dansehold i ASG gymnastikforening. Tidligere har jeg dyrket meget gymnastik, samt undervist heri. Derudover elsker jeg at være kreativ, både med madlavning/bagning, maleri og strikning, som jeg ser som kvaliteter i den kreative løsning af skolearbejdet.
Jeg glæder mig til at møde dig!