Hej!
Mit navn er Aksel. Jeg har gået på Ingrid Jespersens Gymnasium (STX) i årene 2020-2023 på en naturvidenskabelig linje og planlægger at studere fysik i fremtiden. Sport fylder meget i min fritid, og jeg dyrker primært løb, OCR og capoeira (en brasiliansk kampsport). Desuden spiller jeg skak på relativt højt niveau. Jeg er fyldt med energi og gåpåmod i alt, hvad jeg laver.
Som underviser sætter jeg mig elevens sted og ser udfordringerne fra vedkommendes vinkel. Jeg elsker at lære fra mig og har en særlig glæde ved at undervise i de naturvidenskabelige fag. Jeg er tålmodig og forstående.
Jeg synes godt om jobbet som lektiehjælper, da jeg sætter en ære i at støtte og hjælpe elever til opnåelsen af bedre resultater.
Jeg glæder mig til vi ses!