Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Valentina. Jeg er en engageret, struktureret og tålmodig person, som gerne vil hjælpe elever med at opnå en bedre forståelse af deres skolearbejde. Til dagligt er jeg i gang med en STX-uddannelse, og i min fritid interesserer jeg mig for at læse, tegne og spille klaver.
Som underviser vil jeg altid forsøge at forklare tingene flere gange og på forskellige måder, så det giver bedst muligt mening for den enkelte elev. Mit mål er også at styrke elevens motivation og selvtillid i forhold til skolearbejdet.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe elever, der har brug for ekstra støtte. Jeg tilbyder hjælp i dansk, engelsk og matematik, og jeg vil altid gøre mit bedste for at skabe et trygt og positivt læringsmiljø, hvor der er plads til både fejl og spørgsmål.