Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er et nysgerrigt, engageret og positivt menneske med stor interesse for mennesker, samfund og kultur. I min fritid fordyber jeg mig gerne i bøger og samfundsforhold – og metal musik er min store passion og største fritidsinteresse. Jeg holder af lange samtaler over en kop kaffe, især når de kredser om, hvordan verden hænger sammen.
Som underviser er jeg tålmodig, lyttende og god til at skabe en tryg ramme, hvor det er okay at stille spørgsmål og tænke højt. Jeg tror på, at læring sker bedst gennem dialog, nysgerrighed og små succesoplevelser undervejs. Jeg tilpasser mig den enkelte elev og forsøger altid at finde netop dét greb, der får noget til at give mening for dem.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe unge mennesker med at få styr på deres fag og tro på egne evner. Jeg drømmer om at blive gymnasielærer og inspirere unge mennesker – og ser GoTutor som en meningsfuld måde både at få erfaring med undervisning og samtidig gøre en forskel.
Jeg glæder mig til at møde dig!