Hej og velkommen til min underviserprofil!
Hvem er jeg?
Jeg er en engageret underviser med en baggrund i både psykologi og IT. Jeg har erfaring med at hjælpe elever på gymnasie- og VUC-niveau med at finde motivation, få struktur i deres læring og føle sig mere trygge i deres fag. Mit mål er at skabe et trygt læringsrum, hvor eleven føler sig set, forstået og får den støtte, der passer til netop deres behov.
Hvordan underviser jeg?
Alle elever er forskellige, og derfor tilpasser jeg altid min undervisning. Jeg møder eleven i øjenhøjde og skaber en tryg relation, hvor vi sammen finder den bedste måde at arbejde på – hvad enten det er med visuelle forklaringer, strukturerede planer eller praktiske eksempler.
Jeg har erfaring som både underviser, eksaminator og censor, så jeg ved, hvad der forventes til eksamen, og hvordan vi bedst forbereder os. Jeg hjælper elever med at få overblik, forstå opgavernes krav og arbejde strategisk frem mod både skriftlige og mundtlige prøver.
Hvad gør mig til en god underviser?
✔ Erfaring med undervisning og eksamen: Jeg har planlagt undervisningsforløb, ført elever til eksamen og været eksaminator og censor flere gange, så jeg ved, hvad der kræves, og hvordan eleven bedst kan forberede sig.
✔ Specialpædagogisk viden: Jeg har erfaring med at undervise elever med ADHD, ordblindhed og autisme og ved, hvordan undervisningen kan tilpasses deres behov.
✔ Fokus på tryghed og motivation: Mit mål er at gøre læring til en positiv oplevelse og give eleven strategier til at arbejde selvstændigt.
✔ Lydhørhed over for både elev og forælder: Jeg tror på et godt samarbejde mellem elev, underviser og forældre, så undervisningen tilpasses præcis det, eleven har brug for.
Hvorfor er jeg lektiehjælper hos GoTutor?
Jeg ved, hvor stor en forskel den rette støtte kan gøre – især hvis undervisningen tilpasses elevens behov. Mit mål er at give eleverne konkrete strategier til at forstå deres fag bedre, få mere struktur og styrke deres tro på egne evner. GoTutor tilbyder en professionel ramme for denne indsats, og det vil jeg gerne være en del af.
Egne interesser?
Jeg er interesseret i, hvordan man laver styrketræning på den rigtige måde, så vi kan holde os sunde.
Vores genetiske 'hardware' er faktisk ikke er blevet opdateret i flere tusind år. Så vi blev formgivet til en anden verden, hvor vi ikke bare kan gå ned i kiosken og hente præcis det vi har mest lyst til. Så ... hvordan hjælper man sig selv til at tage de fornuftige valg? Det vil sige, hvordan vi indretter ting, steder, organisationer etc. så det fremmer (eller hæmmer) en bestemt adfærd. Det er over det hele! Tegne, male, sy, hacks, DIY, upcycle, lydbøger, fantasy og GenAI er også nogle af mine favoritter.