Hejsa.
Mit navn er Mathilde. Til dagligt i 3.g på Oure Kostgymnasium. Oprindeligt er jeg fra Midtjylland. Jeg er en glad og smilende pige, der godt kan lide at lære fra mig. Som elev er jeg god til at tage ansvar for egen læring, men jeg har også selv engang været et sted, hvor motivationen var knap så stor, og jeg har derfor med tiden erfaret mange metoder, der kan medvirke til at øge den alt afgørende lyst til at lære.
Det er netop også det, der er min motivation for at være mentor, i det jeg selv kender følelsen af at sidde med skolearbejde, hvor motivationen er begrænset og hvor man godt kunne bruge en hjælpende hånd. Derudover synes jeg det er fedt at kunne hjælpe elever, i øjenhøjde, fra et elev perspektiv, hvor jeg netop kan sætte mig ind i, hvor svært det faktisk kan være, når noget er svært. Som underviser er jeg meget struktureret og hjælper også gerne med at lægge planer, strategier og mål for at forbedre elevens faglige evner. Jeg har tidligere været mentor, og har i 2 år også været en del af studiecaféen på min skole, hvilket har gjort mig i stand til at formidle min viden, så eleven også forstår det.
Jeg prioterer højt at få etableret et godt samarbejde mellem eleven, forældrene og jeg.