Hej og velkommen til min underviserprofil!
Som tutor er det mit mål at definere klare mål sammen med dig, så vores forventninger er ens, og tutorforløbet kan blive en berigende oplevelse for os alle. Uanset om målet er at bestå eller at mestre faget, tilpasser jeg min tilgang til at matche dine behov. Det kan være en afslappet tilgang med fokus på at lære og træne opgaverne, eller en dybere forståelses tilgang, hvor jeg vil prøve mit bedste på at forklare i dybden indtil du føler, at du har gjort faget til dit eget.
Jeg er en meget sportslig person. Jeg klatrer omkring tre gange om ugen og spiller fodbold den fjerde dag. De resterende tre dage er mine rest days – selvom én af dem selvfølgelig går til en tur i fitness.
Ud over sport har jeg også en baggrund inden for computerspil fra mine yngre dage, og jeg spiller stadig skak på et semi-seriøst niveau.
Jeg har arbejdet som ingeniør i 3-4 år, men er nu i gang med en designuddannelse.
Jeg elsker at arbejde med mennesker. Når vi møder hinanden med respekt og tålmodighed, kan vi løse enhver udfordring.