Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Camilla, og jeg er for nyligt blevet student. I min fritid kan jeg lide at læse bøger af forskellige genre og spille videospil sammen med internationale venner, hvor samtalen oftest foregår på engelsk.
Som person er jeg imødekommende og tålmodig overfor andre. Jeg vil skabe en god undervisning ved tålmodigt at hjælpe eleven med at opnå en selvstændig forståelse af det faglige stof i det pågældende fag. Dette mener jeg også er med til at skabe en større interesse indenfor faget. Det er vigtigt for mig at sørge for, at eleven føler sig tryg og tør spørge om alt fagligt relevant.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, da jeg altid har været fagligt stærk i skolen og ønsker at hjælpe andre til at opnå deres faglige mål.
Jeg ser meget frem til at møde dig!