Hej
Mit navn er Lykke. Jeg er en imødekommende sabbatårselev, der ønsker at videreuddanne mig til gymnasielærer i fremtiden, fordi jeg finder det spændende at lære fra mig. Jeg nyder at se udviklingen af erfaring og selvtillid hos andre. I min fritid arbejder jeg i en købmand. Udover det, så spiller jeg både fodbold og håndbold, så jeg elsker at være fysisk aktiv. Jeg sætter stor pris på at være social med både venner og familie. Dette er også grunden til, at jeg gerne vil være tutor hos GoTutor:
Jeg søger erfaring og læring til min mulige fremtid som lærer. I folkeskolen fungerede jeg som en form for hjælpelærer, der assisterede mine klassekammerater, når læreren havde travlt. Jeg har også erfaring med ordblindhed, da både min søster og en veninde er ordblinde. Jeg har derfor fungeret som deres hjælpende hånd og har opbygget tålmodighed og ro gennem både mit arbejde og min skolegang. Udover det, så har jeg også et ønske om at hjælpe andre til, at de kan yde deres bedste i skoledagen.
Jeg ser frem til muligheden for at bidrage og lære sammen med jer.
Venlig hilsen
Lykke