Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Jannie, og jeg bor på en lille gård lidt uden for Næstved. I min fritid passer jeg vores høns, frilandsgrise og vores to hunde. Derudover kan jeg godt lide at være kreativ med at strikke, sy og male på keramik. Endelig er jeg en habil klaverspiller og sanger.
Jeg er uddannet cand.mag. i Lingvistik, Master i dansk som andetsprog, og jeg har en diplomuddannelse i FVU Matematik. Jeg har tidligere undervist på sprogskole og har pt. enkelte online kursister i dansk som andetsprog.
Min tilgang til undervisning er at arbejde ud fra elevens niveau, interesser og målsætninger, så undervisningen bliver så motiverende som muligt for eleven. Vi behøver ikke sidde stille og læse i en bog eller lave opgaver i et kladdehæfte, hvis det ikke er det, der fungerer for eleven. Jeg er ikke bange for at prøve forskellige metoder af for at finde den helt rigtige indgangsvinkel for, at eleven lærer stoffet.
Mine spidskompetencer inden for dansk sprog er skriftlighed, både i forhold til retskrivning og strukturering af hvordan man bygger en opgave op. I engelsk og tysk har jeg særligt gode kompetencer inden for grammatik, udtale og samtaletræning, og jeg evner qua (eller på trods af) min uddannelse inden for sprogvidenskab at formidle grammatikken på en forståelig måde. Og hvis eleven er med på det, vil jeg bruge sang som en del af udtaletræningen. Min tilgang til matematik er mere legende og hverdagsorienteret, og jeg arbejder ud fra devisen, at "der er matematik i alting", og personligt synes jeg, matematik giver meget mere mening, når man fx bager en kage, tæller striberne på ens tøj eller leder efter spidse vinkler på ens værelse.
Jeg motiveres af en-til-en-interaktionen og den personlige mellem tutor og elev og at kunne se, at der sker en progression i elevens kompetencer og interesse for faget.