Mit navn er Nikoline. Jeg går på Københavns professionshøjskoles læreruddannelse, som jeg er helt vildt glad for.
Jeg har altid drømt at arbejde med børn og gennem min uddannelse får jeg dette opfyldt. Jeg har i løbet af det halvandet år, som jeg har gået uddannelsen, været i praktik i størstedelen af tiden, så dermed har jeg også erfaring med at lede en fyldt klasse og videreformidling af fagligt stof.
Når ikke jeg er på studie skøjter jeg, hvor jeg samtidig også er ansvarlig træner på to nybegynderhold. Igennem dette lærer jeg om, og afprøver forskellige undervisningsmetoder, samt skaber relationer til mine løbere og hjælper dem til at få et godt og trygt fællesskab i skøjteklubben. I forbindelse med dette lægger jeg undervisningsplaner og hjælper til med at arrangere diverse sociale aktiviteter på tværs af hold og alder, der har til hensigt at skabe fællesskaber.
Jeg skøjter stadig selv og elsker det. Et par gange om året går jeg til konkurrencer i skøjteløb, mens mest bare for sjov.
Jeg ønsker at være tutor for både at fremme min egen læring som lærerstuderende, men også fordi jeg finder det enormt givende at se børn lykkedes og hjælpe dem op når de falder over udfordringer. Jeg ønsker at møde børn, hvor de er, og hjælpe dem til at komme derhen, hvor de gerne vil være.