Hej med dig :)
Mit navn er Anastasia. Til dagligt er jeg mor til en dejlig lille dreng på 1.5 år, og læser lige nu min bachelor i Teknisk Biomedicin på DTU.
Jeg vil beskrive mig selv som værende pligtopfyldende, velforberedt og målrettet. Hvis jeg er så heldig at kunne være din lektiehjælper, så vil jeg dukke forberedt op til hver en time. Jeg vil komme med et mål om at undervisning med mig både skal være fagligt givende, men også noget som du/dit barn ser frem til.
Jeg kan ikke love at jeg kan få en elev som virkelig hader matematik, til pludseligt at synes det er sjovt, men jeg lover at jeg gør mit absolut bedste. Jeg håber at min entusiasme for at lære kan smitte lidt af :-)
Jeg har desuden selv haft lektiehjælper i gymnasiet til at hjælpe mig i dansk, så jeg forstår hvordan det kan være for dig som elev at sidde med noget du kæmper med. Derfor vil jeg også sige jeg er god til at møde dig i øjenhøjde, og jeg har rigtig meget forståelse, og især tålmodighed, med dig.
Ren personligt er jeg en meget kunstnerisk og kreativ person. Jeg både tegner, maler, synger, hækler, og så elsker jeg at lave mad og bage. Jeg har også andre interesser, og er sikker på vi nok kan finde noget at snakke om når der er brug for en pause fra det hårde arbejde!