Mit navn er Arber, og velkommen til min underviserprofil! Til dagligt går jeg på Aarhus Universitet BSS med en igangværende bachelor i samfundsfag, samt sidefag i historie, hvor jeg kombinerer samfundsvidenskabelig viden med humanistiske analyseevner. I samspil med mine faglige kompetencer og mit brændende ønske for at undervise og støtte børn og unge i deres læringsproces, var stillingen som underviser hos GoTutor den perfekte mulighed for mig.
Jeg har tidligere arbejdet med børn og unge, både som ungdomstræner og som social aktivitets planlægger i forskellige fritidsklubber, og derfor er det en hjertesag for mig at arbejde og undervise børn og unge. Mit fokus vil være at udvikle styrkerne og kompetencerne hos alle børn. Hvert eneste skolebarn kan nemlig nå sit fulde potentiale, ved at modtage det rette fokus og den rette motivation. Som underviser hos GoTutor vil den gode undervisning og det rette læringsmiljø derfor være målrettet og tilpasset den enkelte elev, for alle børn og unge er ikke ens. At fremhæve den enkeltes styrker, men også understøtte den enkeltes udfordringer med de rette værktøjer er for mig enormt vigtigt, for det er helt okay ikke at vide alting. Som person er jeg derfor meget forstående, imødekommende og samarbejdsvillig, der skaber kontakt, finder løsninger og omsætter viden og læring på en overskuelig måde, så alle kan være med.
Jeg glæder mig til at møde dig, og vil gøre mit bedste, så du oplever undervisningen som et rart, trygt og lærerigt sted at være i!
/ De bedste hilsner
Arber