Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Anton, og jeg har en bacheloruddannelse i historie med sidefag i samfundsfag fra Syddansk Universitet. Før det har jeg læst en STX-uddannelse med studieretningsfag i engelsk og samfundsfag.
Jeg har stor interesse for de humanistiske og samfundsfaglige fag, og bruger meget af min fritid på at læse om, høre om eller snakke om de forskellige emner fra historie og religion til politik og filosofi. Udover det, så bruger jeg min tid på at se sport, især fodbold, Formel 1 og basketball, eller høre musik fra min vinylsamling.
Jeg anser mig selv som en rolig men systematisk person, som går op i at skabe både trygge og produktive rammer. Jeg har stor glæde i at formidle viden, og håber på at kunne skabe ikke bare forståelse for fagene, men oprigtig interesse i dem.
Jeg glæder mig til at møde dig!