Mit navn er Dana, og jeg har netop færdiggjort min gymnasiale uddannelse på KVUC i sommeren 2024.
Personligt er jeg glad for at skrive og læse skønlitteratur. Mine yndlingsfag i skolen har altid været dansk og engelsk, og jeg nyder at diskutere de emner og begreber, disse fag indebærer. Jeg taler tre sprog flydende: dansk, engelsk og thai.
Som underviser er jeg først og fremmest tålmodig og rolig, da jeg fuldt ud forstår, at ingen mennesker er ens, og at alle lærer i forskelligt tempo. Af samme årsag kan jeg også godt lide at skære tingene ud i pap og starte fra begyndelsen. Dette er for at sikre, at alt forstås fra kernen af. Det er nemlig forståelsen af et fag, som jeg synes gør det sjovt at lære.
Derudover synes jeg også, at det er vigtigt at inkorporere humor og en let stemning i undervisningen, for at fjerne det pres, som kan virke uoverskueligt.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg ser frem til læreruddannelsen, som jeg vil tage efter mit sabbatår. Det har altid været både spændende og hyggeligt at formidle faglige emner, og jeg glæder mig til at kunne hjælpe og forhåbentlig inspirere en kærlighed til at lære.