Hej og velkommen til min underviserprofil - Tobias her!
Jeg er fodboldnørd, hvilket betyder, at jeg både spiller og ser fodbold på ugentlig basis. Derudover har jeg næsten altid været en gamer.
Jeg forsøger med ro, klare linjer og plads til humor at skabe de bedste rammer for undervisning. Derudover har jeg praktisk formidlingserfaring fra både STX/HF-klasseundervisning og fra byvandringer. Dette har jeg været i stand til baggrund af min kandidatgrad i historie og oldtidskundskab fra Aarhus Universitet.
Stillingen som lektiehjælper peger lige ind i mine to største faglige interesser, nemlig dannelse og formidling. Disse to grundegenskaber vil ofte være mit afsæt for samarbejdet med jer, og jeg glæder mig meget til at møde min næste elev!