Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Emma og jeg afsluttede min STX-uddannelse ved Viborg Katedralskole i sommeren 2024.
Jeg ønsker at gøre en forskel for børn og unge, som har svært ved et fag eller måske bare gerne vil forbedre sig. Jeg ved fra personlige erfaringer, at man kan blive mere komfortabel i skolen, når man føler sig bedre med på den faglige front. Dette gør også at der er mere mentalt overskud til at være social og have samtaler med venner i pauserne.
Jeg stræber efter at skabe et stille og roligt miljø, hvor der er plads til forvirring og spørgsmål. Dette understøtter min overordnede hensigt om at skabe en undervisningsoplevelse, hvor eleven føler sig respekteret og støttet, samtidig med at vi i fællesskab udforsker læringsmetoder, der både giver mening og gør det underholdende.