Hej og velkommen til min underviserprofil! Mit navn er Solvej, og jeg er tutor hos GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe for børn og unge, der har brug for faglig støtte.
Jeg har altid været glad for at lære fra mig, hvilket jeg blandt andet har erfaret gennem mine tre år som frivillig gymnastiktræner. Her har jeg fået erfaring med at skabe en god og motiverende stemning. Som underviser brænder jeg for at skabe succesoplevelser og en lyst til at lære. Derfor vil jeg som tutor komme med godt humør, masser af energi og en god portion vilje.
Matematik har altid været en stor passion for mig, og jeg har gennem hele min skolegang været glad for det. Derudover har jeg altid været glad for at gå i skole og har ofte hjulpet klassekammerater og venner, især med matematik og dansk. Derfor er dette de fag, som jeg underviser i som tutor. Hvis der derudover skulle være brug for hjælp i andre fag, vil jeg naturligvis gøre mit bedste for at hjælpe, og vi finder sammen ud af, hvordan vi takler disse udfordringer bedst muligt.
Til dagligt går jeg på en STX-uddannelse, hvor jeg har valgt en naturfaglig studieretning med matematik og bioteknologi på A-niveau samt fysik på B-niveau. Herefter har jeg planer om at læse på universitetet. I min fritid er er jeg glad for at dyrke gymnastik og løbe, og så elsker jeg at fordybe mig i en god bog. Derudover værdsætter jeg bruge kvalitetstid med venner og familie.
Mit mål som tutor er at give eleverne en god oplevelse med læring og en selvtillid til at nå deres mål. Jeg ser frem til at gøre en forskel, og jeg vil gøre mit bedste for at skabe en god læringsoplevelse:)