Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Jesper, og jeg har undervist i virksomhedsøkonomi i 12 år (merkonom og senere akademiøkonom) på forskellige gymnasiale uddannelser.
Jeg elsker at undervise og at tage den udfordring, der ligger i at få den studerende med på den forståelsesrejse, som virksomhedsøkonomi også er. Det betyder, at jeg starter med at sikre overblikket og forståelsen for de mange sammenhænge. Først når det er på plads, så detaljering, hele tiden med løbende tilbageblik til overblikket/forståelsen. Det sikrer, at du som studerende selvstændigt kan løse nye opgaver/bestå eksamen – modsat udenadslære, der ikke holder i længden!
Min faglige baggrund er HD i Regnskabsvæsen og Økonomistyring, suppleret med flere kurser i undervisningsteknik/-metodik, herunder Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse I og II (SEL)
Du kan forvente, at jeg tager både dig og opgaven alvorligt, og jeg forventer omvendt også, at du er motiveret og villig til at yde en indsats.
Når jeg ikke underviser, kører jeg MTB og sejler havkajak, suppleret med fitness.
Jeg glæder mig til at møde jer!