Hej, mit navn er Lau, velkommen til min underviserprofil!
På nuværende tidspunkt holder jeg sabbatår, efter jeg afsluttede min HHX i Thisted. I mit sabbatår beskæftiger jeg mig med en række hobbyer og et arbejde som i Elgiganten, hvor jeg rådgiver vores kunder. Hobbyerne består af blandt andet tennis, padeltennis, lidt fodbold (hvilket jeg er knapt så god til) mm.
Igennem hele mit liv har jeg været meget socialt anlagt. Jeg vil betegne mig selv som en typisk ekstrovert, der lader batterierne op, når jeg er i andres selskab. Jeg nyder at lære fra mig, og oplever tit, at mine venner spørger mig, hvis de har brug for hjælp med en aflevering eller tips og tricks til eksamen. Derfor falder det mig helt naturligt ind at hjælpe, der hvor jeg kan. Samtidigt ser jeg også en stor fordel i, at det også vedligeholder min egen viden.
Når jeg underviser, vil jeg altid forsøge at skabe et miljø, hvor alle parter har det sjovt, samtidigt med at vi lærer. Derudover har jeg været en elev, som sommetider har haft brug for at få forklaret tingene på en anden måde end andre. Dette tilføjer ekstra redskaber i min værktøjskasse, da jeg forstår, at ikke alle mennesker lærer på samme måde, og jeg vil altid gøre mit bedste for at "skræddersy" læringsprocessen til den enkelte. Dette indebærer blandt andet, at jeg går op i at kunne forklare ting på flere forskellige måder. På denne måde er jeg helt sikker på, at vi alle får mest ud af det.
Jeg er også en person, som er meget motiveret i positiv udvikling og resultater. Dette gør, at jeg efter bedste evne, vil søge så meget fremgang som muligt i vores forløb. Med det sagt, vil der selvfølgeligt været et fokus på, at det skal være en hensigtsmæssig fremgang, hvor vi alle er med hele vejen. For at sikre, at det er en hensigtsmæssig udvikling, vil jeg så vidt muligt forsikre mig om, at mine respektive "elever" forstår det vi har gennemgået, og det ikke bare er glemt, når vi ses næste gang. Dette gør jeg ved, at jeg spørger ind til, om mine elever har forstået det vi har gennemgået, og er klar til at lappe de huller, der eventuelt måtte være. Det er nemlig ikke altid at tingene klistre sig til nakkehvirvlerne, når man har gennemgået tingene første gang.
Qua det er vigtigt for mig, at kunne se en udvikling, vil jeg sætte mål med mine elever. Disse mål udarbejdes i samarbejde med eleven, så vi altid er på samme side. Imidlertid, vil det selvfølgeligt altid være muligt for mine elever at komme med indvendinger til undervisningsforløbet. Der skal nemlig være en generelt gennemsigtighed i forløbene. Det vil altså sige, at hvis eleven har et ønske om, at undervisningen skal gøres på en anden måde, vil jeg til hver en til være lydhør overfor det. Det er i min bedste interesse, at eleven får så meget ud af undervisningsforløbet som muligt.
Det var ganske kort om mig og min tilgang til undervisning. Jeg ser frem til vores forløb.