Hej og velkommen til min underviserprofil.
Jeg hedder Magnus. Jeg har lige holdt sabbatår, men skal starte studie til september på Aalborg Universitet.
Jeg har altid gået meget op i min skolegang, og lagt mange timer i arbejdet med lektier. Det har dog ikke holdt mig tilbage fra, at kunne hygge mig med vennerne efter skole og i weekenderne. Jeg kan godt lide at cykle og løbe i min fritid.
Jeg har været på efterskole i et år og derefter taget en HHX. Jeg har i min skoletid, altid gået op i elevrådsarbejde, hvilket gav mig en formandspost i folkeskolen og senere en plads i skolebestyrelsen på handelsskolen.
I mit sabbatår efter handelsskolen har jeg arbejdet på et Autismecenter som omsorgs- og pædagogmedhjælper, hvilket har bragt mig en masse erfaringer med i bagagen.
Mine venner har altid joket med, at jeg godt kan være meget pædagogisk, når jeg forklarer dem ting. Dette har jeg altid set som en fordel, da de 9/10 gange har forstået hvad jeg har prøvet at hjælpe dem med.
Jeg vil beskrive mig selv som en glad og positiv person, som godt kan lide at holde en sjov tone med menneskerne omkring mig.
Mit yndlingscitat er "Vi skal lære af vores fejl, men vigtigst af alt skal vi lære af vores succeser"
Jeg glæder mig til at møde dig!