Jeg er netop blevet færdig med mit studie til civilingeniør i mekanik med speciale i elektromekanisk systemdesign. Det er en uddannelsesretning, som kræver matematiske færdigheder, og jeg søger især gerne hen imod netop de projekter, som kræver, at man kan sin matematik. Derfor synes jeg også, at det er et spændende fag at undervise i.
Jeg lærer helst nyt materiale ved grundigt at vende og dreje koncepterne, jeg arbejder med, for at skabe en intuitiv forståelse frem for én baseret på udenadslære; denne tilgang er uden tvivl også en fordel, når det kommer til at lære fra sig.
Desuden er jeg en rolig, tålmodig gut med en god humor. Udover at være sammen med min kæreste og kammerater bruger jeg min fritid på ret så nørdede ting som skak og hobbyelektronik.