Hejsa! Mit navn er Maria - jeg er uddannet biolog (cand.scient. i biologi) fra Københavns Universitet. Til daglig arbejder jeg som videnskabelig assistent samme sted, men jeg brænder også for at formidle viden og støtte børn og unge i deres læring.
Jeg har et stærkt fagligt fundament inden for biologi – lige fra mikroorganismer og mikroskopi til menneskets fysiologi og adfærdsbiologi. Jeg har tidligere undervist universitetsstuderende i bl.a. dyreanatomi og zoofysiologi, hvor jeg både har stået for vejledning, laboratorieforberedelse og mikroskopianalyser.
Derudover har jeg erfaring fra pædagogisk arbejde i både børnehave og på plejehjem, hvilket har givet mig evnen til at skabe trygge relationer, udvise tålmodighed og motivere forskellige mennesker.
Som underviser er jeg rolig, empatisk og struktureret. Jeg lægger vægt på at gøre komplekse emner forståelige og at skabe en tryg ramme, hvor elever får lyst til at lære og opdage deres eget potentiale. Jeg taler flydende dansk, engelsk og kurdisk og kan derfor også hjælpe flersprogede elever.
Jeg glæder mig til at være med til at skabe faglig glæde, motivation og mestring hos mine elever.