Jeg er en positiv, nysgerrig og kreativ person med en stærk passion for fysisk og mental sundhed. Jeg elsker at bruge min tid i naturen, hvor jeg bl.a. går på jagt. Jeg faciliterer saunagus på hobbyplan, og det har styrket min evne til at indtage og læse et rum.
Som underviser er jeg motiverende, anerkendende og tålmodig, hvilket hjælper mig med at skabe et støttende og engagerende læringsmiljø for eleven.
Jeg ønsker at være lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at gøre en forskel i elevernes liv ved at hjælpe dem med at opnå deres fulde potentiale gennem personlig og målrettet undervisning på en mere fleksibel måde end mit tidligere arbejde som lærervikar.