Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Katrine og neg er en glad, tålmodig og positiv pige, der holder sabbatår efter gymnasiet (STX). Til daglig arbejder jeg som tilkaldevikar på en friskole, og har derigennem tilegnet mig erfaring med at undervise. Her har jeg i en periode haft faste timer samt forberedelse af undervisningen for en 1. klasse i dansk og en 3. klasse i matematik. Ellers har jeg været vikar på alle klassetrin i grundskolen.
Samtidig fungerer jeg i mit daglige arbejde af og til som støttelærer for elever med særlige behov eller ordblindhed, hvor jeg specifikt hjælper disse elever. Derudover har jeg tidligere været frivillig hos Røde Kors som lektiehjælper for tosprogede børn.
I min fritid dyrker jeg løb og badminton, og jeg har altid holdt meget af at være kreativ. Det kreative er noget jeg, sammen med praktiske eksempler, godt kan lide at inkorporere i undervisningen for at styrke forståelsen.
Jeg synes, det er utroligt givende at undervise, og jeg elsker at lære fra mig. For mig er noget af det vigtigste og mest meningsfulde ved undervisningen at danne gode relationer til eleverne og lære dem at kende. Det synes jeg netop er styrken ved GoTutor, hvor undervisningen foregår 1:1, og man derfor kan tilpasse undervisningen specifikt til eleven. Som lektiehjælper hos GoTutor håber jeg, at jeg kan være med til at skabe et trygt rum for læring.