Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Shenali, og jeg er tilknyttet GoTutor, fordi det giver mig mulighed for at støtte elever og give dem den hjælp, de fortjener.
Lidt om mig:
Jeg er gymnasieelev med en særlig interesse for matematik og naturfag, men jeg elsker også litteratur, sprog og musik. Til hverdag spiller jeg elguitar i mit band og deltager frivilligt i naturvidenskabelige foreninger som UNF.
Som underviser:
Det vigtigste for mig som tutor er at skabe trygge rammer, hvor eleven føler sig godt tilpas, også når emnerne begynder at blive udfordrende. Jeg tror på, at god kemi mellem underviser og elev skaber de bedste betingelser for reel læring og udvikling.
Jeg tilpasser min undervisning til den enkelte elev og bruger forskellige metoder, fx visualiseringer eller øvelser, der gør svære emner mere håndgribelige.
Mine kompetencer:
Jeg har erfaring som mentor hos MentorDanmark i matematik, hvor jeg lærte at strukturere forløb og forstå den enkelte elevs behov. Jeg har desuden taget minikurser i undervisning af elever med ADHD og har praktisk erfaring med netop dette.