Om mig:
Hej! Mit navn er Nilas. Jeg holder sabbatår og er lige blevet student fra Roskilde Gymnasium.
Jeg har en stor interesse for poesi, musik og faktisk også matematik. På min efterskole gik jeg på forfatterlinjen, hvor jeg skrev både digte og kortprosa. Derudover spiller jeg guitar, synger og har tidligere spillet violin.
Om mig som underviser:
Jeg tilpasser altid min undervisning til den enkelte elev, både fagligt og aldersmæssigt. For de yngste elever arbejder jeg meget med leg og motivation, mens jeg med ældre elever fokuserer på at gøre stoffet klart og overskueligt.
Jeg lægger vægt på at skabe en god og tryg stemning, hvor eleven føler sig motiveret og tryg ved at stille spørgsmål og prøve sig frem. Når opgaven er forstået, sørger jeg for, at undervisningen både er sjov og spændende, men også målrettet.
Der skal også være plads til gode samtaler undervejs, hvis eleven har brug for det. Jeg glæder mig til at møde min næste elev ved GoTutor.