Hej, jeg hedder Emilia, velkommen til min underviserprofil!
Til daglig går jeg i 3.G på Nørresundby Gymnasium. Jeg har som hovedfag: Matematik, Fysik og Kemi, men jeg interesserer mig også for sproglige fag som Engelsk og Tysk.
I min fritid kan jeg godt lide at være sammen med mine venner og familie. Derudover er jeg vild med at læse og se film, men jeg interesserer mig også for håndbold, gymnastik og cheerleading. Personlighedsmæssig er jeg en meget glad og smilende pige, samt elsker jeg at arbejde med børn. Jeg har tidligere undervist/trænet et hold i cheerleading.
Jeg skaber god undervisning ved at drage eleverne med ind i læringsprocessen. Jeg ved selv, hvor kedeligt det kan være at sidde at lytte og derfor mener jeg, at det er vigtigt, at eleven får en indflydelsesrig og spændende undervisning. Derudover går jeg meget op i at forklare svære koncepter på en simpel måde.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg ønsker at give børn og unge en god, sjov og lærerig undervisning. Jeg mener, at man kan lære alt, hvis man bliver undervist af en god underviser.