Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mirnesa. Jeg er uddannet folkeskolelærer med linjefagene dansk, samfundsfag og kristendomskundskab. Derudover har jeg en kandidat i didaktik (dansk). Jeg er bosat i Aarhus N.
Jeg er en målrettet og engageret underviser. Jeg tror på, at læring skal være meningsfyldt og sjovt - og jeg søger via differentiering og stilladsering at vise flere veje til mestring. Jeg brænder for mine undervisningsfag, og er altid velforberedt forud for undervisning.
Jeg ønsker at bidrage til at den enkelte elev oplever sig mødt i den specifikke undervisningssituation, at støtte eleven og at bidrage til personlige og faglige succeser.
Jeg ser frem til at møde min kommende elev!