Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Lasse, og jeg studerer til dagligt. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre, da jeg selv ved, at skoletiden ikke altid er så nem. Jeg er rolig, tålmodig og forhåbentlig også sjov som underviser :-)
I mine "gamle dage" - det vil sige slut tyverne - har jeg fundet ud af, at jeg faktisk godt kan lide at undervise, hvilket har været en af årsagerne til, at jeg er blevet lektiehjælper.
Jeg har en bred erfaring med at arbejde med unge, både med og uden diagnoser. I min fritid er jeg frivillig som fodboldtræner for en flok søde drenge i 11-12 års alderen.