Hej, jeg hedder Eva, velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en glad og udadvendt pige. Og så kan jeg vidst ikke løbe fra, at der næsten altid er et kæmpe smil på mine læber. Plus, så er jeg altid klar med en hjælpende hånd, til alle der skulle have brug for det.
Som underviser har jeg erfaret, at jeg gør alt for at se den enkelte elev og deres behov. Ikke alle har det lige nemt, og jeg vil rigtig gerne gøre mit, for at alle elever får succesoplevelser i skolen, også selvom de synes, at det er svært. At kunne hjælpe folk med såvel store som små udfordringer, er helt klart min største motivation i hverdagen. Netop derfor arbejder jeg lige nu på en specialskole i Viby, hvor jeg er fast tilknyttet i en 1.klasse. Udover dette har jeg været lærervikar på en almen folkeskole i Viby, her var jeg i alle klasser helt fra 0. til 10. Klasse. Jeg synes, at det var et super fedt, motiverende og udfordrende job! Jeg elsker at lære nye ting, men jeg elsker lige så meget at lære dem fra mig. Jeg drømmer lige nu om, at læse til lærer i Aarhus her til september 23.
Jeg har derfor erfaring i forhold til at undervise, og jeg vil gøre mit ypperste for at være den perfekte tutor/lektiehjælper for lige netop dig! At skabe et godt bånd med eleven er noget, der betyder rigtig meget for mig. For læring i trygge rammer, mener jeg, er den bedste måde at lære på
Jeg håber, at jeg kan hjælpe dig på rette spor både i forhold til det faglige, motivationen, men især også glæden for at lære nye ting!